Jane Austen Børnebøger

Sense and Sensibility: A BabyLit Opposites Primer - forsideJa, nu tænker du måske at Jane Austen ikke ligefrem har skrevet børnebøger. Jane Austens bøger er ikke noget som en typisk toårig kan forstå – det betyder dog ikke, at du ikke kan prøve at påvirke dit barn, til at kunne lide Jane Austen. For selvfølgelig er der nogen, der har skrevet Jane Austen børnebøger.

Jane Austen børnebøger til de helt små

Little Miss Austen - Pride & Prejudice (forside)Til de helt små finde bl.a. Little Miss Austen – Pride and Prejudice. Dette er en tællebog – først er der en ting, så er der to ting osv. op til ti. Det hele er naturligvis på engelsk, men det gør nok ikke så meget, da jeg har svært ved at tro, at de små engelske børn forstår mange af de ting de skal tælle, bl.a. “Marriage proposals” (frierier) og “1000 punds notes” (1000pund pengesedler). Det er dog ikke kun Stolthed og fordom du kan introducere den lille til, også Fornuft og følelse findes som en babybog. Sense and Sensibility: A BabyLit Opposites Primer introducere forskellige modsætninger, igen på engelsk. Hvis man har lyst kan man dog sikkert godt oversætte til dansk. Jeg har ikke “læst” de to bøger endnu, men de ser meget søde ud, så det kan være at jeg tilføjer dem til samlingen snart.

Jane Austen bøger til de lidt ældre

Emma - forsideDer findes også læs-let udgaver af alle Jane Austens romaner, de er udgivet af Read Reads. Målgruppen er børn mellem 8 og 12 år – og det gør det nok lidt svært for de fleste danskere. Der er ikke så mange danske børn på 8 eller 9 der kan læse på engelsk, heller ikke selvom sproget er let. Illustrationerne m.v. gør dog, at jeg har meget svært ved at se, at unge på over 12 vil synes, at det er meget interessant – så vil jeg hellere anbefale at læse en dansk oversættelse af Jane Austen, eller se en af filmatiseringerne.

Pride And Prejudice (Real Reads) forsideHvis man har brug for at opmuntre en ung Jane Austen fan til at læse engelsk, kan Real Reads være en mulighed. Bøgerne er relativt billige og kan bl.a. fås gennem saxo.com. Selv ejer jeg to af dem (Stolthed og fordom og Northanger Abbedi) og har læst dem sammen med min søster, da hun var mindre. Jeg har dog ingen planer om at købe de resterende bøger.

Hvis du har læst bøgerne, eller kender børn der har læst dem, må du meget gerne fortælle om din oplevelse med det.

 

About Kira

Kira er stor Jane Austen entusiast, læser rigtigt mange Jane Austen inspirerede bøger og rejser gerne i Jane Austens fodspor.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>
*
*