Emma – bøger om Emma

Emma

Emma udkom første gang i 1815 (men i førsteudgaven står der  1816) udgivet som 3 bøger. Bøger blev på den tid udgivet i en række bind og Emma havde en længde, så den blev delt op i tre (ligesom Stolthed og Fordom, Fornuft og Følelse samt Mansfield Park).

Emma fra 1958Emma – danske oversættelser

Emma blev (så vidt jeg kan finde frem til) oversat til dansk første gang i 1958 af Johanne Kastor Hansen i en fin udgave med flotte illustrationer af Sven Otto. Siden er Emma blevet udgivet flere gange på dansk. Der er lavet flere udgaver af Johanne Kastor Hansens oversættelse og for mere nyligt en ny oversættelse af Vibeke Houstrup.

Bøger om Emma

Der er skrevet mange bøger om Emma og udgivet mange kommenterede udgaver. Jeg er generelt rigtig glad for de kommenterede udgaver fra Belknap Harvard og udgaven af Emma er ingen undtagelse. Den er redigeret af Bharat Tandon og er den længste af de 5 Belknap Harvard kommenterede udgaver jeg har.

Hvis du i stedet ønsker at læse en mere ”akademisk” kommenteret udgave med mere tekst og færre billeder har jeg hørt godt om Norton Critical Edition.

Bøger inspireret af Emma

Emma er en af Jane Austens mest populære bøger, men der er ikke skrevet så mange bøger inspireret af Emma som man skulle tro. En hurtig gennemgang af min reol viser, at jeg har en enkelt Emma inspireret bog stående – Perfect Happiness af Rachel Billington. Jeg er gået i gang med den, men læste den aldrig færdig. Perfect Happiness falder ind i gruppen af bøger som omhandler hvad der sker efter Jane Austens historie slutter, dem er jeg sjældent glad for og Perfect Happiness er ingen undtagelse.

En anden Emma inspireret bog, som jeg endnu ikke har læst er Emma af Alexander McCall Smith den tredje bog i ”The Austen Project” – moderne genfortællinger af Jane Austens romaner. Jeg har ikke været vild med to tidligere bøger, så jeg er ikke store forventninger til Alexander McCall Smiths version af Emma.