Emma – film og serier

Der har gennem tiden været lavet mange versioner af Emma til tv. Ofte i form af TV-film, men de mange første versioner menes desværre at være gået tabt. Der blev således lavet TV versioner af Emma i 1948, 1954, 1957, 1960 og 1967 (spansk) som ikke kan ses længere. Der er heldigvis mange andre versioner af Emma, så der er nok at gå i gange med.

Emma 1972

Emma på Amazon
Type: Miniserie fra BBC i seks dele
Længde: Seks afsnit af 40 minutter, i alt 240 minutter
Hovedroller: Doran Godwin og John Carson

Jane Austen forbindelser

Vivienne Moore som spiller Williams i Emma (navnet er ikke fra bogen, men noget der er opfundet i filmen) spillede Rebecca (tjenestepige hos Price familien) i Mansfield Park fra 1983.

Se den

Det er muligt at købe Emma 1972. Den er ikke altid at finde i danske butikker, men online skulle den være til at få. Den findes med danske undertekster, men jeg har ikke kunne finde en at linke til, så DVDen der er linket til her er med engelsk understekster.

Clueless 1995

Clueless - link til Amazon
Type: Film (moderne version)
Længde: 97 minutter
Hovedroller: Alicia Silverstone og Paul Rudd

Jane Austen forbindelser

Der er efterfølgende blevet lavet en TV serie baseret på Clueless hvor mange af de samme karakterer og skuespillere er med, den har dog som sådan ikke noget at gøre med Jane Austens Emma.

Se den

Clueless er til at få i mange danske butikker og med danske undertekster.

Emma 1996 (1)

Emma - link til Amazon
Type: TV film
Længde: 107 minutter
Hovedroller: Kate Beckinsale og Mark Strong

Jane Austen forbindelser

Filmen er skrevet af Andrew Davis der også har været inde over Stolthed og Fordom fra 1995, Bridget Jones Dagbog 1+2 fra 2001 og 2004, Northanger Abbedi fra 2007 og Fornuft og Følelse fra 2008.

Bernard Hepton der spiller Mr. Woodhouse spillede Sir Thomas Bertram i Mansfield Park fra 1983. Samantha Bond der spiller Mrs. Weston i Emma spillede Maria Bertram i samme udgave af Mansfield Park.

Prunella Scalea der spiller Miss Bates spillede i 1952 Lydia i en udgave af Stolthed og Fordom, som ikke findes mere.

Guy Henry som spiller John Knightley spiller med i Fortabt i Austen fra 2008, hvor han spiller Mr. Collins.

Lucy Robinson der spiller Mrs. Elton har spillet med i to Austen inspirerede film, Mrs. Hurst i Stolthed og fordom fra 1995 og Janey i Bridget Jones – På randen af fornuft.

Peter Howell der spiller lægen Mr. Perry spillede med i Stolthed og Fordom fra 1980, som Sir William Lucas.

Endeligt har Olivia Williams som spiller Jane Fairfax spillet en anden Jane, nemlig Jane Austen i 2008 filmen Miss Austen Regrets.

Se den

Det er muligt at købe denne version af Emma i Danmark med danske undertekster – link dog til version med engelske undertekster. Det er dog værd at være opmærksom på at der er to Emma filmatiseringer fra 1996, og den anden er den som er solgt de fleste steder.

Emma 1996 (2)

Emma 1996 - link til Amazon
Type: Film
Længde: 212 minutter
Hovedroller: Gwyneth Paltrow og Jeremy Northam

Jane Austen forbindelser

Greta Scacchi som spiller Mrs. Weston har også spillet Cassandra Austen (Jane Austens søster) i Miss Austen Regrets.

Sophie Thompson som spiller Miss Bates i Emma, spillede året før Mary Musgrove i 1995 filmatiseringen af Lydighed og Længsel. Sophie Thompsons søster er Emma Thompson der både skrev og spillede en af hovedrollerne i Fornuft og Følelse fra 1995. Emma og Sohpie Thompsons mor Phyllida Law spiller Mrs. Bates i denne version af Emma og spiller desuden Mrs. Austen (Jane Austens mor) i Miss Austen Regrets.

Se den

Emma 1996 (2) kan findes i danske butikker og med danske undertekster – link her til Amazon uden danske undertekster.

Emma 2009

Emma 2009 - link til Amazon
Type: Miniserie i fire dele
Længde: Fire episoder af 60 minutter, i alt 240 minutter
Hovedroller:Romola Garai og Jonny Lee Miller

Jane Austen forbindelser

Jonny Lee Miller der spiller Mr. Knightley har spillet med i hele to versioner af Mansfield Park. I Mansfield Park fra 1983 spillede den på det tidspunkt kun 11 år gamle Jonny Lee Miller Charles Price (Fanny Prices yngste bror). I Mansfield Park fra 1999 spillede han i stedet en af hovedpersonerne Edmund Bertram.

Blake Ritson der spiller Mr. Elton har også spillet Edmund Bertram, nemlig i filmatiseringen af Mansfield Park fra 2007.

Christina Cole som spiller Mrs. Elton har ligeledes spillet Caroline Bingley i Fortabt i Austen.

Se den

Denne version af Emma kan til tider købes i danske butikker, det kan dog være at den skal importeres fra England, da den ikke er at finde i så mange butikker.

Aisha 2010

Aisha - link til musik
Type:Film (Bollywood)
Længde: 126 minutter
Hovedroller: Sonam Kapoor og Abhay Deol

Jane Austen forbindelser

Aisha er en Bollywood adaption af Emma. Det er den anden Bollywood adaption af en Jane Austen roman, da også Fornuft og Følelse tidligere er blevet lavet i Bollywood. Stolthed og Brudgom er en engelsk produceret version af Stolthed og Fordom, der også har meget af handlingen i Indien.

Se den

Aisha er svær at få fat på. Den skal nok importeres fra USA – og så er det vigtigt at være opmærksom på at der er engelske undertekster på (filmen er nemlig på Hindi). Jeg har her linket til musikken fra filmen, som er det eneste jeg kan finde på den engelske amazon.