Lydighed og Længsel – film og serier

Lydighed og Længsel, Kærlighed og Svaghed, Overtalelse, Jane Austens Persuasion har haft flere forskellige danske oversættelser. Filmatiseringer er dog ofte bare blevet kaldet ved det engelske navn Persuasion. Der findes flere filmatiseringer af Lydighed og Længsel. Den første filmatisering fra 1960 er dog ikke blevet gemt for eftertiden. Filmatiseringen var en britisk miniserie i 4 afsnit produceret af BBC. En spansk filmatisering fra 1972 er heller ikke til at finde meget information om.

Lydighed og Længsel 1971


Type: Miniserie i fem dele
Længde: Fem afsnit af 60 minutter, i alt 300 minutter
Hovedroller: Ann Firbank og Bryan Marshall

Jane Austen forbindelser

Marian Spencer der spiller Lady Russell har spiller med i to andre Jane Austen serier, som begge menes at være gået tabt. I 1948 spillede hun Mrs. Elton i en version af Emma og i 1958 spillede hun Mrs. Bennet i en version af Stolthed og fordom.

Se den

Serien kan muligvis fås i Danmark, men det er mere sandsynligt at den skal importeres fra England eller sågar USA (og så skal man være opmærksom på at ikke alle DVD-afspillere kan vise amerikanske DVDer. Den findes under den amerikanske titel Persuasion.

 Lydighed og længsel 1995


Type: Film
Længde: 107 minutter
Hovedroller: Amanda Root og Ciarán Hinds

Jane Austen forbindelser

I rollen som Henrietta Musgrove ses Victoria Hamilton der har spillet med i hele tre Jane Austen filmatiseringer. Ud over Lydighed og længsel fra 1995 er der tale om Stolthed og fordom også fra 1995 og Mansfield Park fra 1999.

Se den

Filmen er til tider mulig at købe i Danmark (ofte under titlen Kærlighed og Svaghed), men uden undertekster – bedre chance er der for at købe den fra England.

Lydighed og Længsel 2007

Type: Film
Længde: 120 minutter
Hovedroller: Sally Hawkins og Rupert Penry-Jones

Jane Austen forbindelser

Sam Hezeldine der spiller Charles Musgrove havde en meget lille rolle som journalist i den anden Bridget Jones film (der sige at være inspireret af Lydighed og Længsel)

Se den

Filmen er at finde i mange danske butikker under det engelske navn Persuasion.

Inspireret af Lydighed og længsel

Som nævn ovenfor menes Bridget Jones – På randen af fornuft i nogen grad at være inspireret af Lydighed og længsel. Der er dog hovedsageligt tale om en fortsættelse af den første Bridget Jones film – der er inspireret af Stolthed og fordom. Ikke desto mindre er det interessant at holde øje med de små momenter hvor inspirationen fra Lydighed og længsel er tydelige. Bridget Jones – På randen af fornuft er at finde i Danmark med danske undertekster.

Gem