Lydighed og Længsel – bøger

Titelsiden Persuasion

Persuasion udkom i 1818 efter Jane Austens død. Det var hendes bror Henry der stod for udgivelsen af Persuasion samt Northanger Abbey. Persuasion er en af Jane Austens kortere romaner, så den blev udgivet i to bind (de fleste af Jane Austens romaner er i tre bind). En interessant detalje ved Persuasion er, at det er den eneste af Jane Austens romaner hvor der stadig findes noget af Jane Austens udkast. Jane Austen havde oprindeligt skrevet en anden slutning på bogen, men valgte at skifte de sidste kapitler ud inden udgivelsen. I nogle versioner af Persuasion er det muligt også at læse den alternative slutning.

Lydighed og Længsel

Så vidt jeg kan finde frem til, blev Lydighed og Længsel første gang udgivet i Danmark i 1975 oversat af Eva Hemmer Hansen under titlen Kærlighed og Svaghed. Anden udgaven kom i 1993 og i 1996 udkom den igen, denne gang under titlen Kærlighed og Svaghed. Den seneste udgivelse af Persuasion på dansk 2012 med endnu en ny titel, Overtalelse.

Bøger om Lydighed og Længsel


Som med alle Jane Austens bøger findes der meget materiale, hvis du ønsker at dykke dybere ned i Lydighed og Længsel. Selv har jeg en Belknap Harvard kommenteret udgave af Persuasion stående på min bogreol. Den er redigeret af Robert Morrison og er en rigtig fin kommenteret udgave. Hvis du ønsker at dykke endnu dybere har jeg hørt godt om bl.a.Norton Critical Edition, der både inkluderer de slettede kapitler og baggrundmateriale og analyser.

 

Bøger inspireret af Lydighed og Længsel


Der findes en lang række bøger inspireret af Lydighed og Længsel. Blandt mine favoritter findes Persuading Annie af Melissa Nathan – en moderne udgave af Lydighed og Længsel der beholder essensen af Lydighed og Længsel, men stadig virker moderne. En anden bog, der efter sigende skulle være inspireret af Lydighed og Længsel er Bridget Jones – The Edge of Reason, den anden bog i Bridget Jnes trillogien. Jeg har dog meget svært ved at se andet end små hints og hentydninger til Lydighed og Længsel.