Northanger Abbedi – film og serier

Northanger Abbedi (Northanger Abbey) er en af de Jane Austen romaner der har været filmatiseret færrest gange. Måske skyldes det at Northanger Abbedi er en komedie der laver grin med andre romaner? I hvert fald er det tydeligt at romanen ikke ligefrem er den der ligger først for når film og TV skabere vælger en Jane Austen roman at filmatisere. Der findes i hvert fald to udgaver, som nok ikke når til de danske seere lige foreløbig (jeg er i tvivl om hvorvidt de overhoved stadig eksistere) – det er en italiensk udgave af Northanger Abbedi fra 1968 og en britisk udgave fra 1952.

Northanger Abbedi 1987

Type: Film
Længde: 88 minutter
Hovedroller: Katharine Schlesinger og Peter Firth

Jane Austen forbindelser

Robert Hardy der spiller General Tilney spiller Sir John Middleton i 1995 udgaven af Fornuft og følelse.

Se den

Filmen fås i danske butikker under det engelske navn Northanger Abbey.

Northanger Abbedi 2007

Type: Film
Længde: 120 minutter
Hovedroller: Felicity Jones og JJ Feild

Jane Austen forbindelser

Manuskriptet er skrevet af Andrew Davis der også skrev manuskript til Stolthed og fordom fra 1995, Emma fra 1996, Bridget Jones Dagbog 1+2 fra 2001 og 2004 og Fornuft og følelse fra 2008.

JJ Feild der spiller Henry Tilney spiller også med i filmen Austenland fra 2013, inspireret af Jane Austen bøger og fans. I filmen spiller han Mr. Henry Nobley.

Carey Mulligan som spiller Isabella Thorpe, spillede Kitty Bennet i 2005 versionen af Stolthed og fordom. Sophie Vavasseur der spiller Anne Thorpe er også med i Becoming Jane der er inspireret af Jane Austens liv, der spiller hun Jane Lefroy.

Sylvestra Le Touzel der  spiller Mrs. Allen i 2007 versionen af Northanger Abbedi spiller Fanny Price i Mansfield Park fra 1983.

Se den

Denne version af Northanger Abbedi er også at finde i danske butikker, ligesom med versionen fra 1987 findes den under det engelsk navn Northanger Abbey.

Inspireret af Northanger Abbedi

Udover filmatiseringer af Jane Austens romaner findes der er række film der i større eller mindre grad er inspireret af Jane Austens romaner. For Northanger Abbedi findes der en kort episode af den amerikanske TV-serie Wishbone, der er inspireret af Jane Austen. Wishbone er en TV serie for børn, med en hund i hovedrollen. Episioden, der hedder Pup Fiction er fra 1998 og er 20 minutter lang.

TV-serien er ikke umiddelbart til at få i Danmark, den skal nok købes online fra USA.