Kom til en hyggelig eftermiddag med Danske Empire Dansere og vores dansemesterinde Anne-Marie, der har beskæftiget sig med historisk dans i mange år. Vi gentager succesen og byder på en workshop med danse fra Jane Austens tid. Det er ikke svært at være med, da mange af dansene er ret enkle.
Denne gang danser vi både danse fra engelske og danske kilder. Du er velkommen til at komme i tidstypisk dragt, men du må også gerne deltage i almindeligt tøj. Det vigtigste er, at du har flade sko på og masser af gå-på mod. Det skal nok blive sjovt. Jane Austen Selskabet byder på en forfriskning undervejs.