Er du interesseret i at stille op (kræver betalende medlemskab), eller har du spørgsmål til muligheden, så skriv endelig til os.
Bestyrelsen holder ordinære bestyrelsesmøder hver anden måned den anden tirsdag i måneden i forlængelse af arbejdsdagen. Derudover mødes vi, når det er nødvendigt, eks. Før arrangementer. Dette kan foregå online.
Da vores generalforsamling sjældent varer særlig lang tid, har vi i år planlagt at slutte af med et foredrag.
Foredrag:
Kjoler, klasse og kvindeliv: Tøj i Jane Austens private breve ved Maja-Celine Jensen
Jane Austen nævnte mode og påklædning 155 gange på tværs af 161 bevarede breve. Dette vidner ikke blot om hendes interesse for emnet, men giver også et enestående indblik i Regency-periodens sociale normer for kvinder. I oplægget fortælles om, hvad disse beskrivelser fortæller om Austens syn på klasse, personlig økonomi og kvindelige forventninger. Her bliver tøjet en nøgle til at forstå både den engelske forfatter og hendes samtid.