Lady Susan

Originaltitel: Lady Susan (skrevet ca. 1794, men først udgivet i 1871)

Første gang udgivet på dansk under titlen: Lady Susan, 1945

Senere udgivet sammen med: The Watsons og Sanditon (2009)

Om romanen

Handlingen i korte træk (resumé)

Lady Susan blev skrevet omkring 1794 og udgivet posthumt i 1871. Romanen udspiller sig i det engelske landadelssamfund og er fortalt udelukkende gennem breve, hvilket giver læseren direkte adgang til personernes skjulte motiver og strategier.

Den nyligt enke Lady Susan Vernon tager ophold hos sin svigerinde Catherine og svoger Charles Vernon. Hun er berygtet for sin skønhed, intelligens og moralsk tvivlsomme opførsel – især sin flirt med den gifte Mr. Manwaring. Samtidig forsøger hun at tvinge sin unge datter, Frederica, ind i et fordelagtigt ægteskab med den rige, men naive Sir James Martin.

Mens Lady Susan charmerer Catherines bror, Reginald De Courcy, afsløres hendes dobbeltspil gradvist. Romanen ender uden en traditionel romantisk forløsning for hovedpersonen: Lady Susan gifter sig selv med Sir James for at opnå social og økonomisk sikkerhed. Hendes datter, Frederica, får derimod lov til at blive hos familien Vernon på Churchill, hvor det antydes, at hun med tiden kan finde den ægte kærlighed og den tryghed, hendes mor aldrig gav hende.

De centrale personer

  • Lady Susan Vernon: Romanens ubestridte hovedperson. En mesterlig manipulator, der bruger sproget som våben. Hun ser ikke sine medmennesker som personer, men som brikker i et socialt spil.
  • Reginald De Courcy: Den unge, selvsikre mand, der bliver offer for Lady Susans charme. Han repræsenterer kampen mellem fornuft og den blinde forelskelse.
  • Catherine Vernon: Lady Susans modpol og romanens moralske anker. Hun gennemskuer hurtigt facaden og fungerer som læserens allierede i jagten på sandheden.
  • Frederica Vernon: Lady Susans datter, der er usikker og ulykkelig under moderens strenge kontrol. Selvom hun fremstår som et offer, ender hun med at blive reddet af familien Vernons godhed, hvilket markerer et af de få lyspunkter i romanens ellers kyniske univers.
  • Alicia Johnson: Lady Susans fortrolige veninde i London. Det er kun i brevene til Alicia, at Lady Susan tager masken af og viser sit sande, kyniske jeg.

Centrale temaer

  • Manipulation og sprog: Romanen undersøger, hvordan sproget kan bruges til at skabe alternative virkeligheder. Lady Susan ændrer karakter alt efter, hvem hun skriver til.
  • Ægteskab som overlevelse: Her findes ingen romantik. Ægteskabet er en benhård økonomisk transaktion og et redskab til social magt.
  • Subversion af kvinderollen: Austen udfordrer idealet om den “dydige kvinde”. Lady Susan er handlekraftig og uafhængig, men bruger disse evner destruktivt.
  • Det kolde moderskab: Forholdet mellem Susan og Frederica er blottet for moderlig kærlighed og er i stedet præget af kontrol og foragt.

Værkets særpræg og realisme

Lady Susan er unik i Austens forfatterskab, fordi den er så usentimental. Hvor de senere romaner ofte har en lykkelig slutning baseret på moral og kærlighed, er denne fortælling drevet af kølig strategi og satire. Lady Susan står som en af litteraturens mest fascinerende “skurke”, fordi hun er så velformuleret og underholdende i sin ondskabsfuldhed.

Betydning og relevans i dag

Fortællingen om narcissisme og magtkampe føles tidløs. At Lady Susan aldrig “ser lyset” eller angrer, gør bogen overraskende moderne og modig. Det er et koncentreret indblik i Austens skarpe vid og hendes evne til at dissekere den menneskelige natur helt ind til benet.

Filmatiseringer

Love & Friendship (2016)

Medvirkende: Kate Beckinsale (Lady Susan Vernon), Chloë Sevigny (Alicia Johnson), Xavier Samuel (Reginald De Courcy), Morfydd Clark (Frederica Vernon), Tom Bennett (Sir James Martin), Emma Greenwell (Catherine Vernon), Justin Edwards (Charles Vernon), Stephen Fry (Mr. Johnson)

Manuskript: Whit Stillman, baseret på Lady Susan af Jane Austen.

Produktionsselskab: Westerly Films / Amazon Studios / Blinder Films

IMDB