Originaltitel: Pride and Prejudice (1813) – first draft 1796
Pride & Prejudice er måske Austens mest populære roman, ikke mindst takket være BBC-filmatiseringen fra 1995 med Colin Firth og Jennifer Ehle i hovedrollerne. Man taler ligefrem om BBC-effekten, for rygtet siger, at der blev solgt ikke mindre end 12.000 eksemplarer af romanen de første to timer efter den første episode blev sendt i 1995. I løbet af den første uge blev der solgt 58.000 eksemplarer, hvilket bevirkede, at Austen med ét blev en af 90’ernes bedst sælgende forfattere.
Den første sætning i Pride & Prejudice (1813) er en af litteraturhistoriens mest kendte og citerede åbningslinjer:
“It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune, must be in want of a wife.” (Chapter 1)
I romanen er det uklart, hvem det egentlig er, der siger denne sætning, om end den på mange måder afspejler Mrs. Bennets stemme. En rig, ung mand, Mr. Bingley, flytter nemlig meget bekvemt til den egn, hvor familien Bennet bor. Familien Bennet tilhører den klasse, der på engelsk kaldes ’the landed gentry’ – en slags landadel. Deres ejendom, Longbourn, er båndlagt til en mandlig arving, hvilket er problematisk, da Mr. og Mrs. Bennet har fem døtre, som derfor ikke kan arve ejendommen. Det er bydende nødvendigt, at de gifter sig for at sikre sig selv økonomisk. Den ældste datter, Jane, er den smukkeste, mens den næstældste, Elizabeth (Lizzie) er både intelligent og køn – og romanens hovedperson.
Den velhavende Mr Bingley flytter til herregården Netherfield. Hans ven den stolte – men meget rige – Mr. Darcy besøger ham der og deltager i flere af ballerne i nabolaget. Det er til et af disse baller, at Bingley og Jane forelsker sig i hinanden, og Darcy og Lizzie møder hinanden første gang. Det er dog i deres tilfælde langtfra kærlighed ved første blik, for Darcy udtaler:
“She is tolerable, but not handsome enough to tempt me, and I am in no humor at present to give consequence to young ladies who are slighted by other men.” (Chapter 3)
Elizabeth hører denne kommentar, og selvom hun ikke indrømmer det, er hendes stolthed krænket, og kommentaren udløser en intens had/kærlighed-relation mellem Lizzie og Darcy, hvis veje synes at krydse konstant. De drages begge af hinanden, men Darcy har svært ved at anerkende Bennet-familiens mangel på pli, og Elizabeth kan ikke se forbi Darcys arrogante væremåde.
Der melder sig dog også andre bejlere på banen, og Elizabeth må afvise et frieri fra præsten Mr. Collins, der i stedet gifter sig med hendes veninde Charlotte Lucas. Den flotte soldat George Wickham er anderledes farlig og fristende. Elizabeth er fristet, men det bliver Lydia, den yngste Bennet-søster, der løber væk med Wickham i ly af natten.
Der er adskillige misforståelser og forviklinger, som må overvindes, inden Darcy og Lizzie kan erkende, at de begge har været styret af deres (forkerte) førstehåndsindtryk, hvilket også var bogens oprindelige arbejdstitel: First Impressions.
Bennet-familien
Familien består af Mr. Bennet og Mrs. Bennet, der tilsyneladende ikke har så meget til fælles. Faren er belæst og værdsætter især de to ældste døtre, fordi de er fornuftige, mens hans kone, Mrs. Bennet, tydeligvis foretrækker de to yngste døtre Kitty og Lydia, der ligesom hun selv elsker fest, farver og flotte soldater. Den mellemste datter, Mary, overses gang på gang.
Jane er familiens ældste datter. Hun er smuk og god og opsat på at se det bedste i alle mennesker, mens Elizabeth, der er skarp og intelligent, lader sig lede af sit førstehåndsindtryk. Lydia er den yngste datter, og hendes skandaløse flugt med Mr. Wickham truer med at ødelægge hele familiens rygte.
Bejlerne
Mr Darcy er tydeligvis en god ’fangst’. Rygtet om hans rigdom verserer, inden han overhovedet har vist sig på egnen. Han er introvert og reserveret af natur, hvilket gør, at han ikke har let ved at begå sig i andres selskab. Mr. Bingley er derimod meget omgængelig, åben og positiv, men lader sig også lede af andres råd, hvilket bevirker, at han rejser væk fra Jane.
Mr. Wickham er officer i hæren, hvilket gør, at han ofte bærer uniform, og denne uniform synes at tiltrække kvinder, hvor end han viser sig. Han er kvindebedårer og har et meget afslappet forhold til sandheden. Wickham gambler og efterlader sig et spor af ubetalte regninger og knuste kvindehjerter. Hans modpol er den selvhøjtidelige præst Mr. Collins, der gang på gang er ufrivillig komisk.
Oprindeligt blev romanen udgivet i tre bind. Det første bind dækker kapitel 1- 23 og slutter med Mr. Collins og Charlotte Lucas’ forlovelse. Bind indeholder 19 kapitler og slutter med ideen om at besøge Mr Darcys ejendom Pemberley (han er efter sigende ikke hjemme). Tredje bind har ligeledes 19 kapitler og åbner med besøget på Pemberly (Darcy er hjemme) og slutter lykkeligt.
Stolthed og fordom
Titlen afspejler romanens hovedtema. Den repræsenterer hhv. Lizzie og Darcys karaktertræk; Darcy må overvinde sin stolthed, mens Elizabeth må erkende, at hendes fordomme har gjort hende blind. De lærer begge noget af hinanden undervejs, og Elizabeth erkender:
“I have courted prepossession and ignorance, and driven reason away, where either were concerned. Till this moment I never knew myself.” (Chapter 36) og Darcy må erkende: “I have been a selfish being all my life, in practice, though not in principle.” (Chapter 58)
Ægteskab og kærlighed
Ægteskab skildres som en nødvendighed, og det er alment accepteret, at et ægteskab ikke altid indgår på baggrund af kærlighed. Elizabeths veninde, Charlotte Lucas, formulerer det kyniske, men realistiske synspunkt:
“Happiness in marriage is entirely a matter of chance.” (Chapter 6)
Der indgår ikke mindre 19 breve i Pride & Prejudice. Austen bruger breve meget forskelligt; Darcys brev til Elizabeth efter det forfejlede frieri giver læseren (og Elizabeth) en ny forståelse af ham, og viser måske også, at Darcy har ret i, at Elizabeth misforstår ting. Mrs Gardiners brev til Lizzie får Lizzie til at forstå, hvad Darcy har gjort for hende, og Mr. Collins brev til Mr, Bennet giver læseren (og familien Bennet) en anelse om, hvad man kan forvente. Brevene fungerer som en slags ny fortæller, der tilføjer en ny nuance, tone eller perspektiv til romanen.
Bogen er populær, fordi den kombinerer en tidløs kærlighedshistorie med knivskarp samfundssatire.
Austen bruger ironi til at udstille menneskelige tåbeligheder, hvilket gør fortællingen både underholdende og tankevækkende. Elizabeth Bennet er på mange måder moderne, fordi hun insisterer på sin ret til at vælge. Hun har integritet, og hun tør stille krav.
Romanen har inspireret adskillige forfattere og den har gennem tiden har både prominente ’haters’ og ’lovers:
Sir Walter Scott (1826): ”Also read again, and for the third time at least, Miss Austen’s very finely written novel of ‘Pride & Prejudice. That young lady had a talent for describing the involvements and feelings and characters of ordinary life, which is to me the most wonderful i ever met with… What a pity such a gifted creature died so early”
Virginia Woolf: “Whatever ‘Bloomsbury’ may think of Jane Austen, she is not by any means one of my favourites. I’d give all she ever wrote for half what the Brontës wrote—if my reason did not compel me to see that she is a magnificent artist.”
Den moderne læser har måske lært Austen at kende gennem Helen Fieldings ’Bridget Jones’ Diary’, hvori man kan finde mange paralleller til Pride & Prejudice. Det kan også være, at man har set Bridgerton, hvori man kan genfinde mange af romanens tematikker.
Medvirkende: Curigwen Lewis (Elizabeth Bennet), Andrew Osborn (Mr. Darcy), Allan Jeayes (Mr. Bennet), Antoinette Cellier (Jane Bennet)
Manuskript: Michael Barry, baseret på Jane Austens roman.
Produktionsselskab: BBC
Note: Optagelserne er gået tabt.
Medvirkende: Greer Garson (Elizabeth Bennet), Laurence Olivier (Mr. Darcy), Edna May Oliver (Lady Catherine de Bourgh), Mary Boland (Mrs. Bennet)
Manuskript: Aldous Huxley og Jane Murfin, baseret på Jane Austens roman.
Produktionsselskab: MGM
Medvirkende: Daphne Slater (Elizabeth Bennet), Peter Cushing (Mr. Darcy), Milton Rosmer (Mr. Bennet), Helen Haye (Lady Catherine de Bourgh)
Manuskript: Cedric Wallis, baseret på Jane Austens roman.
Produktionsselskab: BBC
Note: Optagelserne er gået tabt.
Medvirkende: Jane Downs (Elizabeth Bennet), Alan Badel (Mr. Darcy), Hugh Manning (Mr. Bennet), Vivienne Bennett (Mrs. Bennet)
Manuskript: Cedric Wallis, baseret på Jane Austens roman.
Produktionsselskab: BBC
Note: Optagelserne er gået tabt.
Medvirkende: Celia Bannerman (Elizabeth Bennet), Lewis Fiander (Mr. Darcy), Michael Gough (Mr. Bennet), Vivian Pickles (Mrs. Bennet)
Manuskript: Nemone Lethbridge, baseret på Jane Austens roman.
Produktionsselskab: BBC
Medvirkende: Elizabeth Garvie (Elizabeth Bennet), David Rintoul (Mr. Darcy), Priscilla Morgan (Mrs. Bennet), Sabina Franklyn (Jane Bennet)
Manuskript: Fay Weldon, baseret på Jane Austens roman.
Produktionsselskab: BBC
Medvirkende: Jennifer Ehle (Elizabeth Bennet), Colin Firth (Mr. Darcy), Alison Steadman (Mrs. Bennet), Julia Sawalha (Lydia Bennet)
Manuskript: Andrew Davies, baseret på Jane Austens roman.
Produktionsselskab: BBC / A&E
Medvirkende: Keira Knightley (Elizabeth Bennet), Matthew Macfadyen (Mr. Darcy), Donald Sutherland (Mr. Bennet), Rosamund Pike (Jane Bennet)
Manuskript: Deborah Moggach, baseret på Jane Austens roman.
Produktionsselskab: Focus Features / Working Title
Medvirkende: Emma Corrin (Elizabeth Bennet), Jack Lowden (Mr. Darcy), Olivia Colman (Mrs. Bennet), Daryl McCormack (Mr. Bingley), Fiona Shaw (Lady Catherine de Bourg)
Manuskript: Dolly Alderton, baseret på Jane Austens roman.
Produktionsselskab: Netflix / Lookout Point
