Jane Austen

Jane Austen blev født d. 16. december 1775 i Steventon, Hampshire, England.

Jane Austen Portrait
SONY DSC
336513842_1026707108310291_8634503127321131596_n
336513842_1026707108310291_8634503127321131596_n

Biografi

Hendes mor, Cassandra Austen (née Leigh) og far, præsten George Austen, havde i forvejen seks børn, og de fik senere endnu et barn. To af brødrene, James og Henry, blev senere præster, Charles og Frank blev begge admiraler i flåden, broren George blev sendt i pleje, og broren Edward blev adopteret af et rigt familiemedlem, der var barnløs. Han arvede flere godser. Cassandra og Jane Austen giftede sig ikke, men holdt sammen hele livet.

Familien boede i Steventon, indtil George Austen blev pensioneret fra præsteembedet i 1801. Herefter flyttede Jane, Cassandra og forældrene til Bath, hvor de lejede sig ind på forskellige adresser.

George Austen døde i 1805, og efter hans død rejste Fru Austen med sine to døtre til Southhampton. I 1809 flyttede de tre kvinder til Chawton i Hampshire, hvor de havde fået et hus på en af Edwards ejendomme. Jane Austen blev syg i 1816, og i sommeren 1817 tog familien til Westmister, hvor Jane Austen kunne få behandling. Behandlingen havde dog ingen virkning, og Jane Austen døde d. 18. juli 1817.